Velkommen til Annette Wolters Galleri

I marts 2007 deltog jeg som tarotlægger på Hvidovre Alternative messe. På messen var en talentfuld billedkunstner, som jeg spurgte om hun underviste hold i malekunst, det gjorde hun, men hun tog 2300 kr. pr. weekend, en lidt pebret pris synes jeg.

Der stod en dame ved siden af mig, mens jeg spurgte om kurset, og hun prikkede mig på skulderen, da hun nok kunne fornemme, at jeg synes at prisen var lidt høj, og trak mig til side.

Ved du, at Arbejdernes Kunstforening har en maleskole i Grøndalscentret, spurgte Hanne (som det viste sig at damen hed), og det viste jeg ikke.

Da Hanne fortalte prisen på 100 undervisningstimer, nemlig 700 kr., fik jeg også lyst til at komme på malekursus. Det var nemlig til Dan, at jeg havde spurgt efter et malerkursus, da Center for Specialundervisning af voksne ikke længere kunne tilbyde malekurser.

Dan og jeg begyndte i oktober 2006 på holdet hvor Claus Handgaard Jørgensen underviser, en meget talentfuld og sympatisk underviser, der er uddannet på det kgl. danske kunstakademi. 

Dan var med fra oktober-december 2006, og igen fra januar-marts 2007, hvor han blandt andet malede en kopi af Monets billede, hvor der står en dame med en parasol i en have (se dette maleri på Dans hjemmeside).

Jeg begyndte i det små med at male på papir, blandede lidt farver, så jeg kunne finde ud af hvordan farver indvirker på hinanden.

Derefter begynde jeg så småt at male på lærred, og jeg blev hurtigt kendt på malerkurset, som hende der anvender alle mulige remedier, idet jeg ”satte spor” med gulerødder og lign., blandede solsikkekerner i maling, og satte disse på lærred, blandede sand i malingen, og lod den løbe, og jeg har sågar sat rigtige sten på et lærred (limet på med epoxy-lim, jeg havde nær sagt aldrig fået skilt fingrene ad igen). Jeg har også været rigtig glad for at anvende pasta (ikke det man spiser) til at skabe relief.

For øvrigt kan jeg lige fortælle en pudsighed, ved malerskolens julefrokost, blev alle deltagernes alder skrevet op, og vi skulle gætte på gennemsnitsalderen, og den var overraskende nok, hele 74!

Og jeg som vil sværge på, at ingen på det hold er meget over 60! Da det er Arbejdernes Kunstforening, der sammen med AOF driver malerskolen, synger vi selvfølgelig sange til julefrokost fra Arbejder Sangbogen.

Jeg har malet Pippi Langstrømpe billeder og Bamse og Kyllingen samt julekatte med nissehuer til min to dejlige børnebørn.

Jeg prøvede at kopiere et billede af en lille spansk dreng, original billedet fik jeg foræret af Dan, da vi i 1969 var i Torremolinos, jeg så selv kunstneren male det.

I foråret 2008 prøvede jeg så for første gang at kopiere en stor kunstner, jeg valgte at udføre en kopi af et Monet billede. Billedet, som jeg valgte at kopiere, malede Monet under i et besøg i Sandviken, Norge i 1895.

Samme forår afholdt Annette Kias, som også deltager i kurserne på malerskolen, en ikon-weekend, og det var også utroligt givende, det er smaddersjovt, at arbejde med gips og bladguld m.v.

Jeg kastede mig også ud i at kopiere Richard Mortensen og Maurice Utrillo med flere, som det kan ses i billedgalleriet.

Det har været utroligt sjovt at sætte pensler og andet på lærred og papir, og jeg er helt sikker på, at denne hobby er kommet for at blive, for der er så mange ideer og tanker om, hvad jeg kunne tænke mig at male, at der mindst er nok til resten af dette liv og det næste med…..

Klik på billedet for at se alle mine malerier.